Madplan uge 12

DSC01337

Med kun én eksamen tilbage før jeg kan kalde mig ergoterapeut kunne weekenden ikke blive andet end god ♥ Vi har lavet så mange dejlige ting. Jeg lavede dette lækre brød til morgenmad idag. Det er første gang, at jeg har anvendt en hævekurv og aldeles ikke sidste 🙂 Sikke et smukt brød, der bliver tryllet frem. Jeg har plantet frø, som nu skal stå og spire herinde indtil vejet er varm nok til, at de kan blive planet ud i et højbed. Lørdag var der loppemarked i Vester Hassing, hvor jeg fandt de to fine fyrfadsstager og teaktræ’s bakken, som er vist på det sidste billede. Jeg måtte slippe 23 kr for det 🙂 Jeg kan vist ikke klage. Her kommer ugens madplan.

collage

Madplan for uge 12 

Mandag: Hel kylling fyldt med citron, smør, rosmarin og timian. Dertil ovnbagte små hele kartofler og bønner svøbt i bacon.

Tirsdag: Fiskefrikadeller med hakket spinat, kogte kartofler og smeltet smør. Dertil en salat af bolchebeder, rødt spidskål og appelsinstykker.

Onsdag: Rugbrød med hjemmelavet hønsesalat (af resterne fra kyllingen mandag) med champignon og hvide asparges. Dertil sprødt kalkunbacon.

Torsdag: Karbonader med brasede kartofler (rester fra tirsdag). Dertil pandestegt blomkål og ærter. 

Fredag: Roastbeef med ovnbagte kartoffelskiver, rødvinssovs og en salat af reven gulerod, bolchebeder, rucola, persille, valnødder og fetaost.

Lørdag: Kyllingefilet med fløde-sennepssovs og frisk spinat pasta. Dertil avocadoskiver med citronsaft.

Søndag: Pasta og kødsovs med masser af frisk revet parmasan ost. 

DSC01315

//Regine Elisabeth

 


(Visited 3 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *