DIY – Tavle-skrivebord

DSC00692

Jaaa – endelig et DIY projekt på bloggen. Jeg har siden studiestart i november haft brug for et skrivebord, hvor jeg kan lade mine papirer og bøger ligge. Tilfældigvis havde min svigermor og svigerfar et gammelt bord i laden, som jeg kunne bruge. Bordpladen var desværre ikke så pæn mere, så jeg tænkte, at det enten skulle slibes ned eller males med tavlemaling. Slibningen gav desværre ikke nok, så derfor sprang jeg på idéen med tavlemaling – OG SIKKE et resultat 😀

DSC00701

DSC00699

Processen var virkelig let og det eneste jeg skulle købe var

  • én bøtte tavlemaling
  • én lille malerrulle og bakke dertil
  • én pensel

Tavlemaling kan købes i alle byggemarkeder – jeg købte denne i Jem&Fix for under 100kr. Det var den billigste, jeg umildbart kunne finde. Jeg startede med at male alle kanter på bordpladen med penslen og derefter malede jeg bordpladen med rullen. Jeg malede det hele to gange og brugte 1 døgn på det ialt. Samlet arbejdstid var kun ca. 30 minutter i alt, resten af tiden skulle det bare tørre.

DSC00702

DSC00689

Nu nyder jeg at sidde her og læse, blogge eller tage billeder. Et skønt sted jeg har fået skabt med meget få midler. Her er billeder af bordet før og undervejs.

DSC00634DSC00638

//Regine Elisabeth

(Visited 7 times, 1 visits today)

2 Comments

  1. Sanne februar 2, 2016 at 6:50 pm

    Hvor er det flot! Er det metal du har malet på? Eller ved du om man kan male på metal? …….du skriver flot!!!

    Reply
    1. RegineEJ februar 2, 2016 at 8:01 pm

      Tak – jeg er også vildt begejstret for det Nej, jeg har malet på træ. Hjørnerne er af metal, så det er nok det du har kunnet se 🙂 Den tavlemaling som jeg har brugt er også beregnet til metal TAK – det er jeg virkelig glad for du synes. Knus Regine

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *