PAD THAI

DSC00117

Hvor vækker det skønne minder fra mine rejser i Syd Øst Asien. Denne nudel-ret smager præcis som den smager på gaden i Bangkok eller ved havet på Ko PhiPhi. Mmmmh. Vi savner det og glæder os til, at tiden og pengene er til, at vi kan komme på endnu en rejse, hvor vi kan smage lokale specialiteter – og denne gange med sødeste Luca i selskabet ♥

Ingredienser – Pad Thai – 4 personer

500 g brede risnudler/ægnudler (Vi brugte lidt af hvert)

2 kyllingebryst

2 Gulerødder

1 Rød peber

1 Bundt forårsløg

1 pakke friske bønnespirer 

Èn håndfuld friske korianter

1 spsk. friskt revet ingefær

Frisk chili efter smag

3 fed presset hvidløg

3-4 æg – alt efter størrelse

1 Lime

Olie

Salt&Peber

(Man kan bruge de grøntsager, som man har lyst til – broccoli, kål, squash, porre, majs, osv.)

Woksause

2 spsk. fiskesause

2 spsk. soya

2 spsk. eddike

2 spsk. sukker (jeg brugte rørsukker)

Det hele røres godt sammen i en lille skål.

DSC00110

DSC00113

DSC00114

Fremgangsmåde:

Først varmer man wokken op. Når den er varm kommes godt med olie på, sammen med kylling, chili, hvidløg,ingefær, salt&peber. Når kyllingen er gennemstegt kommes de nykogte nudler op i wokken og det hele vendes sammen. Æggene slåes ud i siden af wokken og steger lidt tid, mens der røres i æggene. Alle grøntsager kommes i og vendes rundt – det hele steges i ca. 5 minutter. Tilsidst hældes woksausen i og det vendes godt rundt. Lime, frisk koriander og chili kommes ovenpå efter smag.  Værsågod – det lækreste thaimad på ca. 40 minutter – alt i alt. Hvis man har god tid, kan man lave forårsruller til.

IMG_1390Minder fra vores rejse i 2012 ♥

// Regine Elisabeth

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *