Sunde muffins

Morgenmad og madpakker..! Synes du også, at det sommetider kan være svært at finde på noget sundt OG lækkert at sende med i madpakken, eller servere for de små hoveder derhjemme?

Har du lige som jeg, ikke lyst til at sende chokolade kiks eller en danonino yoghurt med børnene i madpakken? Selvom, at det gør lidt ondt, når børnene kommer overraskede og forhåbningsfulde hjem og fortæller om de andre børns madpakker, som havde flere sukkerfyldte lækkerier i?

Ja.. Så kan du istedet sende de her sunde og søde muffins med istedet – biks dem sammen på bare 10 minutter – og bag dem i 20 minutter. Børnene elsker dem og sidder ikke med en madpakke, der kun indeholde rugbrødsmadder og gulerødder 😉

Ingredienser:

  • 2,5 dl. havregryn
  • 1 dl mandler
  • 1 dl hørfrø
  • 4 æg
  • 2 bananer
  • 7 friske dadler
  • 2 tsk kanel
  • 2 tsk vaniljesukker
  • 1 tsk bagepulver
  • 50 g mørk chokolade
  • 1 stor håndfuld frosne hindbær

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 170c varmluft.
  2. Slå æggene ud i en skål og pisk med et piskeris indtil æggene er pisket godt sammen.
  3. Blend havregryn, mandler og hørfrø i en foodprocesser indtil det er fint blendet.
  4. Kom de blendede havregryn, mandler og hørfrø i skålen med æggene.
  5. Blend bananer og dadler (uden sten) i samme foodprocessor indtil der ikke er flere hele frugtstykker. Du kan fint bruge den samme skål som du brugte før, uden at vaske den.
  6. Rør banan-og dadelmassen i skålen med æg og havryn-mandel-hørfør melet.
  7. Tilsæt kanel, vaniljesukker og bagepulver.
  8. Hak chokolade i mindre stykker og rør det i massen.
  9. Fyld dejen i små muffinforme. Jeg bruger silikoneforme.
  10. Inden du sætter kagerne i ovnen kommer du ca. 3 hindbær på toppen af hver muffin. Pres dem lidt ned i dejen.
  11. Bag de sunde muffins i ovnen på en bageplade i 20 minutter og lad dem derefter køle af på en rist.

Hvad kan jeg bruge de sunde muffins til?

  • Morgenmadsmuffins med et koldt glas mælk til. De er sundere end almindelig havregryn med mælk og frugt ovenpå.
  • I madpakken. En formidabel sød og sund ”snack” i madpakken.
  • Til kollegaerne i frokostpausen. De her sunde muffins kan alle jo være med på 😉
  • Når du får gæster på besøg. Server dem med en skefuld kokosflødeskum på toppen og en skøn kop kaffe.
  • Legeaftaler. Børnene vil elske dem!!
  • Hverdagsdessert. Hvis i vil gøre noget særligt ud af en tirsdag aften <3
  • Aften-craving. Den vil falde i god jord, når sulten begynder at melde sig omkring kl. 20.

Kan de fryses?

JA!

Lav dobbelt portion. Kom dem i en pose og smid den i fryseren. Herefter kan du tage et par stykker op hver aften, så der er en sund muffin klar til morgenmaden eller madpakken hver dag.

//Regine Elisabeth

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *