Nyt år, nye mål. Gør nytårsforsæt til virkelighed!

Nytårsforsæt – naaarh – de bliver alligevel altid bare ved tanken. Hvorfor så bruge tid på at lave dem? Er det ikke sådan mange af jer tænker?

Jeg har altid være fascineret af årsskiftet. En hel kalender, som står tom og klar til at tage imod hvilke som helst oplevelser, mål, drømme og hverdagsminder. Det, at det kommende år kan formes PRÆCIS, som jeg ønsker fylder mig med optimisme og energi. Jeg kan også have det på lidt samme måde, når en ny måned starter.

Men hvordan får du og jeg sat nogle nytårsforsæt, som vi rent faktisk formår at holde fast i, når hverdagen kommer stormende, med syge børn og madpakker? Egentligt er det mere simpelt end som så.

Sådan gør du dine nytårsforsæt til virkelighed

 

Selvfølgelig er vi nødt til at hænge i når hverdagen strammer til og der står minus på overskudskontoen.

Læs med herunder og se hvilke 7 punkter, som er afgørende, når du vil opnå dine nytårsforsæt.

  • Hav få mål for året
  • Bryd dine overordnede nytårsforsæt ned til mindre delmål. Start med at lave små mål for månederne i årets første kvartal. På denne måde overskueliggør du processen.
  • Sæt handling bag. Lav én ”ting” hver evig eneste dag, som har betydning for dit mål. Det vil betyde, at du HVER DAG tager et enkelt skridt mod dine mål og drømme.
  • Skriv én kort sætning for hvert mål i en notesbog hver aften. Hvad har du gjort idag for at komme tættere på dine mål? Det vil vise dig at du er på vej og at DU GØR DET.
  • For hver måned du opnår dit delmål, skal du belønne dig selv. Måske med at leje en ny film på nettet, købe en inspirerende bog, lav din yndlings dessert eller hvad end der kunne være skønt for dig. Husk, at det eneste krav til belønningen er, at det ikke må modarbejde dine nytårsforsæt.
  • Fortæl dine venner, familie eller kollegaer om dine nytårsforsæt. Dette vil hjælpe dig til at holde fast, når det bliver svært.
  • Hvis du på et tidspunkt er ved at give op. Så hjælp dig selv op igen. Tro på dig selv. Plej dig selv. HUSK på hvad du er på vej til at opnå og hvad der ligger bag dine drømme. Så du får troen og håbet tilbage. DU kan hvad DU vil.

hvad er dine mål og hvad er de handlinger du vil gøre for at nå dine mål?

Mine nytårsforsæt

  1. Priotere alenetid med Martin hver måned.

Jeg har virkelig haft svært ved, at priotere alenetid i børnenes vågentid indtil nu. Jeg nyder virkelig at være sammen med både Martin og mine børn. Men jeg må lytte til Martin, som virkelig, ønsker sig alenetid engang imellem. Og jeg ved jo selvfølgelig, at det vil være godt for både mig og mine børn. Det har bare været svært for mig at gøre det til virkelighed. Gode intentioner – ingen handling. Det mønster kender du måske?

Handling: Jeg har allerede tænkt på det i laaang tid, så da min veninde fortalte om hendes fødselsdagsgave til hendes mand kunne jeg ikke andet end at kopiere konceptet til Martins julegave. Den perfekte måde at starte året ud på.

  • 12 date med alenetid til mor og far 🙂 Dates på alt fra 1 – 12 timer. Og så lige en rejse til Paris – dog med ungerne 🙂 Datoerne er sat og pasning er på plads. Lige til at plotte ind i 2019 kalenderen og holde mig op på mit nytårsforsæt.

Kan jeg gøre noget hver dag for at hjælpe til at opnå dette mål? Ja selvfølgelig.

  • Jeg har sat mig for, at jeg én time dagligt (når børnene er puttet) vil bruge én time på at hygge med Martin, om han ser fodbold eller ej. Bare være nærværende uden mobil eller andet. Jeg er sikker på, at det vil blive hyggelige stunder, som vi begge kommer til at nyde.

2. Leve mere simpelt med overskud og orden.

OK – lets face it. Livet med børn. Det er sgu lidt rodet. Ihvertfald her. Pt. er jeg på barsel og alligevel synes jeg, at jeg bruger halvdelen af dagen på at rydde op. Tid jeg kunne have brugt på at forfølge mine drømme, læse gode bøger, lave yoga eller i det hele taget bare have overskud. Men behøver det at være sådan?

Jeg vil ihvertfald prøve på at lave nye rutiner og se om jeg kan undgå, at jeg og børnene ligger vores ting så tilfældigt 🙂 (Martin er ikke indkluderet her. Jeg må erkende, at han er verdens største ordensmenneske. Så… Jeg kan vel lære lidt af ham)

Handling:

  • Forsøge at efterleve Clean As You Go princippet hver eneste dag. Noget jeg praktiserede til perfektion i min tid som manager på Mc. Donalds. Mon ikke det kan blive virkelighed med to små børn også?
  • Tømme opvaskemaskine hver aften når den har vasket dagens beskidte tallerkner op.
  • Få gjort fuldstændig orden i alle skuffer og skabe i huset inden 31 marts. Alle ting skal have en fast plads. Alt det vi ikke har brug for gives væk til genbrug eller sælges.
  • Foodpreppe om søndagen (igen). Det har jeg tidligere gjort og det fungere så godt, ihvertfald når det prioriteres.
  • Fortsætte med at lave en detaljeret madplan hver søndag.
  • Få kørt Luca ind i faste rutiner ift. overtøj, sko og madpakke. Så snart vores bryggers stå færdigt skal vi have lavet en lille hylde til hendes sko samt en knage til hendes overtøj i hendes højde. På den måde skal der aldrig flyde sko og jakker på gulvet. Madpakken skal hun tømme og komme i opvaskemaskinen. Hun er lige fyldt 4 og det kan hun SAGTENS. Og har iøvrigt gjort det da vi boede i lejlighed.

3. Dyrke regelmæssig yoga og meditere hver dag.

Som nogen af jer ved, så elsker jeg at dyrke yoga. Her efter juleferien glæder jeg mig virkelig til at komme igang igen i det lokale yoga-hus. Fantastisk yoga hvis du spørger mig. Jeg har tidligere mediteret og ved, hvor godt det er for mig. Så det vil jeg virkelig gerne igang med igen.

Handling:

  • Tilmelde mig yoga for 4 måneder af gangen. På den måde kommer jeg ikke til at ”skippe” en måned i ny og næ. For helt billigt er det ikke. Martin har lovet at han skubber mig ud af døren to gange om ugen, uanset om jeg orker eller ej 🙂
  • Meditere når jeg putter Luca. Jeg sidder alligevel i fodenden og venter 5 minutter på hun sover. Hun er virkelig let og snakker slet ikke efter vi har sagt godnat. Så det er den perfekte måde at ”huske” at meditere hver dag. 15 minutter i fodenden af juniorsengen.

4. Udvikle FrkQuintero.

Det er jo ikke så mærkeligt, at det kunne være fedt, hvis endnu flere fik lyst til at læse med her på bloggen. Så det er klart et mål for mig. Jeg er godt på vej, men jeg vil blive ved med at stræbe efter nye mål og der vil blive ved med at være godt med arbejde på bloggen her og jeg elsker det.

Alt det med bloggen her, er et helt kapitel for sig med flere del mål m.m. Så det håber jeg bare i kommer til at opleve istedet for at læse det her.

Hvad så nu?

… Lav en god varm kop kaffe, sæt dig i en times tid og mærk efter, hvad du drømmer om, at dit 2019 skal bringe. Skriv det i en tom notesbog, 2019 kalenderen eller i ”noter” på din telefon. Stort som småt. For det kan lykkes! Planlæg, sæt handling på, prioter og …. sæt igang 😉 Kun du kan opfylde dine drømme og mål.

Hvis du har lyst til at dele dine nytårsforsæt – så er du velkommen til at efterlade en kommentar og inspirere alle os andre.

//Regine Elisabeth

2 Comments

  1. Pingback: Ugen der gik … Og næste uges madplan

  2. Pingback: 10 tips til at udnytte din tid optimalt

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *