Tirsdagstanker

Måske har nogle af jer lagt mærke til, at madplanen for denne uge aldrig kom? Den blev desværre udskiftet med en vandskade i vores bryggers. Så istedet for at gøre søndagens indlæg klar, fyldte jeg uendeligt mange spande med vand – alt imens vandforsyningen gravede i både indkørsel, have og tilsidst måtte fjerne asfalt på vejen, for at finde stophanen til vores hus, så de kunne slukke for vandet. Pyyy. Jeg ville tusinde gange hellere have lavet mit søndagsindlæg til jer 🙂

Men her kommer istedet tirsdagstanker til jer. Kalenderen siger jo meget snart december ♥

Apropos december. Se lige blomsterne, som jeg så på en gåtur gennem byen. Det giver stof til eftertanke! 

MERE

… tid i køkkenet. Jeg vil så gerne have lavet julesmåkager, honningkager og rødbeder inden vi når til juleaften …

… læsning om ”Law Of Attraction” som jeg virkelig synes er spændende for tiden …

… orden i køkkenskabene. Jeg er nødt til at få gennemgået alle skabe og muligvis også få byttet om på et par ting. Siden vi flyttede ind har vi haft skabe, som er helt fyldte og andre som næsten står tomme. Det er skønt at have styr på det inden jul, synes jeg …

… begynde at gå en lille tur om aftenen –  hele familien. Vi gjorde det ofte inden vi flyttede i huset. Vi synes, at det var så hyggeligt at gå i mørket og se på lyskæder og lys i stuerne i byen ♥

MINDRE

… hold-yoga i december. Jeg er tilmeldt en jule yoga kalender på facebook, som jeg vil følge istedet. Det giver mig lidt mere tid til at hygge herhjemme …

… feber og ondt i ørene. Børnene har været ret hårdt ramt i denne måned …

Jeg glæder mig til ….

… at lave honninghjerter med Luca. Vi lavede dejen for en måned siden og vi glæder os sådan til at smage …

… selv at skulle holde juleaften for første gang ♥

… en uges ferie herhjemme med L og E i næste uge.

… at spise brunch i Aalborg med de sødeste veninder. Pga. babyer, huskøb mm. hos os alle er det virkelig laaaang tid siden …

… at pynte til jul og lave juledekorationer …

… at få de næste video-uploads på web kurset ”blogging essensials” af solopreneurs.dk …

… at mærke roen sænke sig, når Martin går på juleferie …

… at besøge Elverhøjen i Bjergby, hvor der kan spises æbleskiver foran en åben pejs og købes julepynt og juleblomster …

Jeg tænker tilbage på ….

… vores liv før børnene kom til verden. Mærkeligt at tænke på, hvad jeg dog brugte tiden på dengang og helt utrolig, hvor meget kærlighed de små hoveder har bragt ind i vores liv – både til dem og mellem Martin og jeg ♥…

PYT med …

… at vores bryggersprojekt bliver længere end vi havde regnet med. Vi har heldigvis to indgange! Det er skønt at vide, at vandskaden ikke kommer, når bryggerset står færdigt …

 

Et sødt lille fugle ”hus”, som vi meget snart skal hænge mad op i.

// Regine Elisabeth

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *