Ugen der gik .. Og næste uges madplan

I mandags tog vi hul på en almindelig uge efter en skøn efterårsferie. Ugen er gået forrygende godt og med overskud på kontoen selvom, at det ikke altid er det der hænder efter en god ferie. I søndags havde jeg en følelse af at være tanket op med energi efter ferien – men jeg var da lidt bekymret for, at mandag og tirsdag skulle blive det rene skrig og skrål 🙂 Men mine bekymringer blev heldigvis gjort til skamme 🙂 ♥

Weekenden har virkelig være helt i top. Igår havde vi sammenskudsgilde med mine forældre og søstre. Nogle stod for eftermiddagskaffe og dessert, andre for forret og kød og vi stod for en frisk salat og flødekartofler. Dejligt at blive genforenet efter flere ferier på kryds og tværs.

Idag overraskede jeg Martin med en tur i den udendørs klatrepark i Aalborg. Det er længe siden, at vi har grinet så meget sammen, så det var bare så sjovt og udfordrende på klatrebanen. Det kan klart anbefales – til næste år, da idag var sidste åbningsdag i denne sæson. Efterfølgende tog vi lidt spontant op på Salling Rooftop og spiste middagsmad og drak en dejlig varm kop kaffe.

 

♦ MADPLAN ♦

Mandag:

Hasselback butternut squash. Opskriften er af Emma Martiny og kan findes HER.

Tirsdag:

Tortilla-pizza af fuldkorntortilla, rødpesto, ost, grøntsager og salat.

Onsdag:

Rester.

Torsdag

Pandestegt torsk og bygotto med svampe.

Fredag:

Denne spicy nudelsuppe med friskbagt brød. 

Lørsdag:

Resterne fra min fødselsdagsfrokost (som er hemmelig endnu – jeg skal nok ligge billeder ind næste søndag 🙂 )

Søndag:

Flæskesteg med kogte kartofler, brunede kartofler, rødkål, chips og selvfølgelig brun sovs. Jeg får ALTID flæskesteg med det hele på min fødselsdag. Så det skal vi selvfølgelig også i år.

 

♦ Ugen der gik ♦

 

… Fantastiske georginer fra mine forældres have …

… Min mor havde bagt de lækreste croissanter. Mmh. Jeg håber, at jeg kan få lavet en portion her i ugen …

… Skøn mad på Salling Rooftop til 55 kr pr. tallerken. Det var da vildt billigt …

… Nervepirrende klatrepark – men VILDT sjovt. Det er bestemt ikke sidste gang …

 

… Måske kan i lige skimme, at jeg er på vej med svævebane gennem et meget smalt hul i et kæmpe net af reb ;)…

… Skønt med et nyt puslespil fra genbrugen til 2,5 kr 🙂 …

  

… Luca havde glædet sig så meget til halloween, så selvfølgelig skulle vi have en græskar familie. Far (det store), mor (hokkaidogræskaret) og børnene (de små clementiner) ♥ …

(Visited 72 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *