Scrambled æg med rejer og ristet rugbrød

Den helt perfekte aftensmad til hverdagen. Det smager både godt, er billigt og tager 10 minutter at lave. Æg, mælk, rejer og rugbrød er stort set, det eneste man behøver.  Jeg brugte Royal Greenland store Kutterrejer fra frost. Jeg kan faktisk rigtig godt lide rejer fra lage, men lige her synes jeg, at det er bedre med rejer fra frost. Både fordi de ikke har den søde smag af lage og fordi de ofte er lidt billigere. Jeg gav 25 kr. for 150 g. rejer. Opskriften er ca. til to personer, men både Luca, Martin og jeg kan blive godt mætte af sådan en portion. Retten kan også fint bruges til både morgenmad og frokost. Jeg forestiller mig, at den skal på menuen næste gang, vi skal lave brunch til venner eller familie ♥

Ingredienser (2-3 personer)

  • 8 æg
  • 1 dl letmælk
  • ¼ revet muskatnød
  • lidt smør
  • ½ tsk salt
  • peber
  • purløg
  • rugbrød

Fremgangsmåde:

  1. Pisk æg, mælk, muskatnød, salt og peber sammen med et piskeris.
  2. Smelt en lille klat smør på en middelvarm pande.
  3. Hæld æggemassen ud på panden og brug en paletkniv til at skrabe bunden med hele tiden. Det er færdigt, når æggemassen er forholdsvis stivnet. Jeg kan bedst lide det, når æggene stadig er en smule klistrede og ikke fuldstændigt stive.
  4. Rejerne vendes i og panden tages af varmen ca. 1 minut efter. Purløgene klippes og drysses over.
  5. Rugbrødet ristes og serveres med smør.

//Regine Elisabeth

(Visited 15 times, 1 visits today)

2 Comments

  1. Pingback: Ugen der gik … Og næste uges madplan

  2. Pingback: Ugens madplan… Og billeder fra sidste uge der gik

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *