Sprøde stegte løg

I de sidste par uger, har vi flere gange lavet hjemmelavede stegte løg – ristede løg om du vil. De smager simpelthen så godt og tager under ti minutter at lave. Vi synes, at de er perfekte til både hotdogs, grillpølser, bøfsandwich, en rugbrødsmad med spegepølse eller en mad med kartofler og mayonnaise. Når vi laver dem, kommer vi altid til at ”snacke” en del af dem, inden resten af maden er klar – det er næsten ikke til at lade være.

Ingredienser:

  • 2 løg (hvide eller rødløg)
  • 2 spsk. mel
  • En knivspids salt
  • 2 dl smagsneutral olie (f.eks. rapsolie)

Fremgangsmåde:

 

  1. Løgene skæres tyndt ud. Jeg halverer altid løgene og skærer derefter skiverne – altså til halve ringe.
  2. Løgene vendes i mel og salt.
  3. Olien varmes op på en pande. Når det er varmt kommes løgene i. Undlad at komme ovenskydende mel med i olien!
  4. Efter ca. 5 minutter eller indtil de har en fin gylden brun farve, tages de op med en hulske eller en ske.
  5. Løgene lægges på køkkenrulle og er klar så snart de er afkølede.

De stegte løg kan holde sig minimum én uge i en lufttæt beholder i køkkenskabet. Hvis de kommes i køleskabet, bliver de bløde.

Løgene vendes i mel og salt. 

En dejlig snasket bøfsandwich med sprøde stegte løg ♥

//Regine Elisabeth

(Visited 8 times, 1 visits today)

2 Comments

  1. Maria marts 19, 2017 at 4:04 pm

    Kommer opskriften på de der lækre bøfsandwich ikke på bloggen?

    Reply
    1. RegineElisabeth marts 23, 2017 at 12:15 pm

      Jo, det kunne da godt være at den skulle det. Æren tilfalder dog Martin 🙂 Det er altid ham som laver det herhjemme men muuums.

      Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *