Madplan uge 2

Vi har haft en helt forrygende weekend med små besøg fra både venner og familie. Derudover er tiden blevet brugt på at lege med Luca’s mange gaver fra både jul og fødselsdag og når Luca har sovet sin middagslur, har jeg blandt andet lavet nye forsyninger med musli, sunde knækbrød, remulade, mayonnaise og rugbrød.

Du kan se opskriften på min müsli HER. I denne omgang byttede jeg hasselnødderne i opskriften ud med ekstra mange mandler og tilføjede også en deciliter kokosmel til müslien. Efter müslien var afkølet hakkede jeg 150 g. tørret mango og blandende i, inden det kom på glas. Det smager helt fantastisk og kan varmt anbefales.

dsc08879

Müslien afkøler på køkkenbordet. Lyset fra stuen er helt fantastisk.

Opskriften på de sunde knækbrød jeg lavede er HER. Jeg byttede én deciliter kerner ud med én deciliter boghvedemel. De smager bare så godt, indeholder hverken fedtstof eller hvedemel og er derfor bare en helt perfekt og super sund snack til madpakken.

Madplanen er selvfølgelig tilbage igen, selvom at vi sprang over i sidste uge. Jeg kan nu altså bedst lide at vide, hvad vi skal have alle dagene og ikke mindst, at have handlet det hele inden når jeg står op mandag morgen.

Madplan uge 2

Mandag: Crunchwraps. Noget jeg har fået utallige gange i U.S.A på Taco Bell. Endelig fik vi eksperimenteret med det 🙂 Opskrift kommer en af de følgende dage.

Tirsdag: Laks med pesto bagt i ovnen. Dertil ovnbagte selleri pommesfrites og smørstegt spidskål.

Onsdag: Chili con carne med brune ris, totilla chips og rå gulerodsstænger.

Torsdag: Rester eller rugbrød med tunsalat.

Fredag: Skipperlapskovs med frisk hakket persille. Mmh.

Lørdag: Ovnbagt kyllingbryst og kartofler. Dertil en salat med rucola, granatæble og avokado.

Søndag: Hotdog med gode pølser, hjemmelavede pølsebrød, ristede løg, syltede agurker og ketchup.

dsc08854

Køleskabet blev fyldt op med en god portion remulade og mayonnaise.

dsc08892

Stolhed over at eje sin egen (løbe) cykel ♥

//Regine Elisabeth

 

4 Comments

  1. Sanne januar 9, 2017 at 9:06 pm

    Ugens madplan lyder så lækker! Jeg glæder mig til opskrift på crunch wraps.

    Reply
    1. RegineElisabeth januar 10, 2017 at 6:17 pm

      Hej søde Sanne. Dejligt – opskriften er på vej 🙂 De er simpelthen så gode! Håber i har det godt <3

      Reply
      1. Sanne januar 10, 2017 at 9:32 pm

        Tak for den! Det skal prøves ☺ Alt er fint her men nu glæder vi os til længere dage.
        Tillykke med Luca. Synes at huske hun fyldte år her ved nytårstid.

        Reply
        1. RegineElisabeth januar 14, 2017 at 11:34 am

          Det lyder godt. Håber i synes op dem også 🙂 Åh ja – det glæder jeg mig godt nok også til. Det bliver skønt! Tak for det. Ja hun har fødselsdag d. 31. Vi havde en dejlig dag med både fødselsdagsfest og nytårsfest 🙂 Bedre bliver det vist ikke. Knus

          Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *