MONDAY – MONDAY

DSC09545

En dejlig weekend er slut. En weekend hvor jeg fik købt blomster og planter til vores nye hjem. Jeg havde egentlig en del orkideer her i lejligheden, men de trængte næsten alle til at blive skiftet ud. Så istedet fik jeg købt denne ”pilea”, som jeg synes er enkel og fin, men desværre også ret dyr iforhold til andre grønne planter. Derudover købte jeg kaktusser og et par andre grønne planter. Jeg mangler stadig to fine orkideer, men det må vente til jeg finder de helt rigtige. Jeg glæder mig til vi flytter på landet og synes det er skønt med lidt nyt til vores kommende hjem. Desværre kan jeg ikke købe alt det, som jeg føler vi kunne bruge, men sådan er det vel ofte for de fleste. Lidt har også ret ♥

 

DSC09579

Idag har jeg lavet hjemmelavet pasta – ravioli. Det var rigtig lækkert, men jeg må tilstå, at det ikke bliver en hverdagsret herhjemme fremover. Det tager lidt for lang tid. Så det må ske i weekenderne, når jeg starter med studiet igen.

Pasta

  • 300 g hvedemel
  • 3 æg
  • 1 spsk. olie

 

Man laver en fordybning i hvedemelen og kommer æg og olie ned i ”hullet”. Derefter bruger man en gaffel og tager langsomt mere mel med ind i den flydende masse. Tilsidst har man en fin relativ blød dej, som æltes kort og stille på køl i 30-60 minutter. Når dejen er klar bruges en pastamaskine eller køkkenrulle til at lave en tynd dej, derefter stikker cirkler ud med et glas eller andet. Næste gang vil jeg lave cirklerne lidt mindre end denne gang. Jeg synes, de blev lidt for store, da de blev kogt.

Fyld

  • 250 g champignon 
  • 4 håndfulde frisk spinat 
  • 1 fed hvidløg 
  • 125 g ricotta 
  • Salt, Peber og revet muskatnød

 

Champignon steges med hvidløg på panden, begge dele fint snittet. Når svampene er ved at være færdige kommes det nyvaskede og groft hakkede spinat på panden og krydderierne drysses over. Når spinaten er fadet lidt sammen blandes det hele med osten i en skål. Det er nu klar til at komme i pastaen.

God fornøjelse 🙂

// Regine Elisabeth

(Visited 5 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *