Madplan uge 46

 

Den norske ”specialitet” – Oste-smør brød 🙂 Billedet her viser ikke at de tilsidst drysses med ”PIFI” eller som vi kender det i Danmark – ”pomfrittes krydderi”. Mmh.

Så er vi hjemme igen efter er ovenud skøn miniferie i Norge. Succesen fra sidste weekend blev gentaget ! Det er jo simpelthen ingen sag med tre børn under 10, når de er så søde og gode til at lege sammen. Der er så smukt i Norge – sneen, de rå klipper selv inde midt i byen og ikke mindst udsigten til det smukke hav, fra køkkenets store panorama vindue –  det er jo helt fantastisk. De mange forskellige niveauer som husene er bygget i, i Kristiansand, gør at man kan stå og se alle lysene fra de mange stuer rundt omkring om aftenen – det er altså ret hyggeligt. Lørdag gik vi en lang tur for at handle lidt kaffe, friske rejer og billige bleer til Luca 🙂 Alle nød turen og ikke en af pigerne klagede over den lange gå tur. Luca klagede kun de gange vi satte hende op i barnevognen for at komme lidt hurtigere afsted. I indkøbscenteret sad tre søde og høflige skoledrenge, som solgte vafler og saft ved udgangen. Sikke en fin måde at tjene penge ind til skoleudflugter på. Vi købte selvfølgelig et par vafler, som vi delte under hjemturen ♥

Lørdag aften da min mor og jeg sad i det stille hus og pillede rejer og efterfølgende spiste en overdådig rejemad med masser af mayonnaise og citronsaft, talte vi om hvor ærgerligt det er, at man ikke kan købe friske rejer i normale supermarkeder i Danmark. Det ville være det perfekte weekend-guf 🙂  Jeg tror jeg vil se hvad prisen er på dem i fiskehandleren i Øgaden i Aalborg, næste gang jeg kommer forbi. Jeg håber det er en overkommelig pris.

dsc08498

Mormor lærer Gry at strikke. Hun fik børnestrikkepinde i fødselsdagsgave af sin Oldemor ♥

Madplan uge 46

Mandag: Honning-sennep paneret laks med bagte kartofler og romanesco kål.

Tirsdag: Pasta cabonada med frisk grøn salat.

Onsdag: Rester eller rugbrød med ørredfilet med røræg og purløg.

Torsdag: Hjemmelavet sandwich med kylling, bacon og karrydressing.

Fredag: Frikadeller med pandestegte kartoffeltern og blomkål.

Lørdag: Lasange med spinat, gulerod og majs. Dertil en hvidkålssalat.

Søndag: Hjemmelavede pitabrød med falafler, salat, grøntsager og en god dressing.

dsc08470

Mathilde tog det her fine billede af Luca ♥

Imorgen skal jeg ud og købe julegaver med min farmor. En rigtig dejlig tradition som vi startede med sidste år. Forhåbentligt får vi købt alle hendes gaver og de fleste af mine – men vi er jo lidt tidligt ude, så det er ikke alle der har nået at finde julegave ønsker 🙂

Rigtig god mandag ♥

 

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *