Sunde knækbrød med chiafrø og parmesanost

Så fik vi endelig taget hul på 3 ugers ferie og hvor føles det dog FANTASTISK 🙂 Vi er taget på campingferie ved vestkysten og skal være her de næste par dage. Vi glæder os til masser af tid, hygge og skøn natur.

DSC02657

Igår lavede Luca og jeg de her lækre knækbrød, som ovenikøbet er utrolig sunde. De består kun af forskellige kerner, chiafrø opløst i vand (som får det til at hænge sammen), salt og parmesan ost. De kan fint laves uden parmesan, men hvis jeg har et stykke liggende i køleskabet (som er tæt ved udløbsdato), så kommer jeg det i knækbrødene. Det er en god måde at få brugt vores madrester på, samtidig med at det giver en skøn smag til knækbrødene.

DSC02649

Herhjemme er de et hit både til morgenmad, eftermiddagssnack til Luca og ikke mindst til Martin og jeg om aftenen, når Luca er puttet – en rigtig god erstatning for chips 🙂

Indgredienser

  • 2 dl chiafrø
  • 6 dl vand
  • 2 dl solsikkefrø
  • 2 dl hørfrø
  • 2 dl sesamfrø
  • 2 dl græskarkerner
  • 2 dl. havregryn
  • 2 tsk salt
  • evt. 1,5 dl reven parmesan

Fremgangsmåde

  1. Chiafrøene sættes i blød i vandet og trækker i 15-20 minutter
  2. Alle kerner blandes sammen med salt, havregryn og parmasan
  3. Chia ”grøden” kommes ned til blandingen og røres indtil det hele er én samlet masse.
  4. Knækbrødmassen fordeles ud på 3 bageplader og fordeles i et tyndt lag (ca. 3mm) på bagepapiret. Jeg fordeler det altid med en kagerulle oven på endnu et stykke bagepapir, så det ikke klistrer til rullen.
  5. Knækbrøddene bages ved 150 grader i varmluft ovn i 45-60 minutter, alt efter tykkelsen på knækbrødene. Inden de sættes i ovnen kan man evt. rive lidt parmesan udover – mmh 😉
  6. Når der er 20 minutter til de er færdigbagte, tager jeg dem ud og skærer dem i stykker så de let kan skilles af når de er bagt og er afkølede.

Her til sidst lidt billeder fra den seneste uge hos os ♥

 DSC02497En helt igennem SKØN bog, som klart kan anbefales ♥

DSC02549

Luca elsker at være ved stranden – uanset vejr ♥

DSC02499

Vandmelon i lange baner. Mums, det bliver ikke bedre.

DSC02622

De første bønner i køkkenhaven er høstet. De er så flotte 🙂

(Visited 22 times, 1 visits today)

2 Comments

  1. Maria juli 19, 2016 at 7:47 am

    Dejligt indlæg De knækbrød skal jeg have lavet, når jeg er hjemme fra ferie igen.

    Reply
  2. Sanne juli 19, 2016 at 10:56 am

    Er i fuld sving – og bliver i tvivl om man både kan komme parmesanost i “dejen” – og ovenpå? ?

    Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *