DIY – Indianer tipi

 

Jeg har syet denne hyggelige og skønne tipi til Luca’s værelse. Hun elsker, at sidde derinde og kigge i bøger, lege eller putte. Tipien gør det let for Luca, at have lidt alene tid, hvilket kan være tiltrængt, når man bor med fire voksne 😉 Jeg er SÅ glad for, at jeg endelig fik lavet den færdig, for hun har så meget fornøjelse af den.

DSC02401dd

Jeg har købt mønsteret og stof i Stof og Stil i Aalborg, men det kan også købes HER. Jeg brugte hvidt læder til alle bundens kanter og noget flot skinnende hvidt stof til resten. Jeg gav 33 kr for mønsteret og omkring 250 kr for stof og læder. Det kan både gøres billigere og dyrere, alt efter hvilken type stof der købes. Rundstokkende købte jeg i Jem&Fix til ca. 150 kr. Lædersnoren er købt i Søstrene Grene.

collagekh

Tipien er faktisk rigtig let at lave og vejledningen er let at forstå. Hvis det er muligt, er det langt skønnere, at lave tipien et sted hvor symaskine osv. kan blive stående. Jeg har været nød til at pakke alt sammen hver gang, hvilket har resulteret i, at jeg strøget stoffet mange gange – og det tager tid!

Hvis der ikke er meget plads på børneværelset, kan man meget let lave tipien mindre. I mønsteret er der skabeloner til indgangen og fire sider derudover. Man kan fint undvære den ene side, sådan at tipien bliver firkantet og ikke femkantet som min. Det betyder bare, at der skal bruges mindre stof og én mindre rundstok. Jeg har valgt, at undlade velcro på ”indgangsdørene”, hvilket fint kan lade sig gøre – jeg synes den blev pænere uden.

Stof og Stil har utrolig mange andre mønstre til både puder, sækkestole og alverdens andre ting. Der er så inspirerende at kigge i butikken eller på nettet. Der er masser af kreative projekter der venter mig 🙂 Jeg tror mit næste projekt skal være en STOR sækkestol til Luca’s værelse, men det må blive i slutningen af sommeren.

DSC0hh2370

// Regine Elisabeth.

Der er ingen betalt reklame i dette indlæg. 

(Visited 10 times, 1 visits today)

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *