Lækker wokret med oksekød

DSC02239

En uge med gæstedagpleje er nu slut. Det har været rigtig svært for Luca at blive afleveret om morgenen og det har bestemt heller ikke nemt for mig. Men når det er sagt, så har hun været i godt humør største delen af tiden og kunne ikke have været i bedre hænder. Desuden har hun været så træt om aftenen, at hun alle dage har sovet hele natten. FANTASTISK. Jeg er sikker på at Luca er vokset med alt det her og håber, vi det næste gang kan være samme sted ♥

For et par dage siden lavede vi wok med oksekød og forskellige grøntsager. Det er en utrolig nem hverdagsret, som ikke kræver meget tid i køkkenet. Det smager fantastisk og er ovenikøbet sundt. Jeg serverede det med basmatiris og creme fraiche rørt med friske purløg, citronsaft og salt&peber.

DSC02248

Ingredienser

  • 300 g oksekød
  • 2 majskolber (majsene skæres af med en kniv)
  • 1 rød peber
  • 3 små gulerødder
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 rødløg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 tsk chili
  • 1 spsk østerssovs
  • 3 spsk soya
  • 1 spsk limesaft
  • Salt&Peber

DSC02243

Fremgangsmåde

  1. Risene sættes over.
  2. Alle grøntsager vaskes og skæres ud.
  3. Kødet skæres ud i strimler (man kan selvfølgelig også købe kød der er udskåret)
  4. Kødet steges i olie på wokken og tilsmages med salt og peber. Det hældes over i en skål.
  5. Alle grøntsager kommes på wokken og steges i lidt olie i ca. 10-15 minutter (alt efter hvordan de er skåret).
  6. Kødet kommes ned til grøntsagerne og det hele vendes rundt med østerssovs limesaft og soya i ca. 2 minutter.

Herhjemme er de fleste af råvarerne nogen som allerede er i køleskabet. Det betyder, at vi ikke behøver at handle mere end vi plejer, ud over kødet. Jeg synes altid det er rart, at spare på madbudgettet, ved at bruge det jeg i forvejen har.

DSC02192
Luca fik den fineste bog med hendes elskede Mor Muh 🙂

2 Comments

  1. Maria maj 13, 2016 at 2:12 pm

    Det ser bare godt og sundt ud. Må prøves – måske med kylling og masser af frisk koriander.

    Reply
  2. RegineElisabeth maj 14, 2016 at 7:15 pm

    Ja, det kunne også være super godt med kylling 🙂 Jeg glæder mig SÅ meget til at mine koriander har vokset sig store så de kan komme i en masse af vores mad. Der er så godt til sådan en type mad 😀

    Reply

Leave A Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *