13499825_10155505460328084_1941831409_o
Luca elsker vores høns <3

ENDELIG fik jeg tid og overskud til at lave et blog indlæg igen. Jeg har haft travlt med at aflevere bachelor og forberede min bacheloreksamen de sidste uger, MEN i mandags afsluttede jeg endelig min uddannelse som ergoterapeut med et skønt 10-tal. Fantastisk, at være på den anden side. Nu venter jobsøgning og forhåbentligt en del flere blog indlæg 🙂 

Jeg glæder mig meget til sommerferien, som forhåbentligt bliver fyldt med sol, gode bøger, god mad og kvalitetstid med min lille familie ♥ Haven herhjemme står i fuldt flor og imorgen vil jeg ud og tage billeder af de mange lækre afgrøder, som vokser med fuld fart. Jeg skal have plantet nyt spinat, dild og basilikum i højbedene og derudover skal jeg have gravet en kartoffelplante op, for at se hvor store kartoflerne er nu. Jeg er dog overbevist om, at de er for små til at spise endnu. Vi har allerede spist de første agurker og jordbær og jeg skal have høstet anden omgang rabarber her i ugen og smidt i fryseren. Hønsene går lystigt rundt i haven og spiser med stor glæde de rester Luca har med ud til dem hver dag. Vi glæder os SÅ meget til de første æg, som efterhånden må være lige på trapperne.

13518030_10155505457798084_139604353_o
Luca og Martin foran Sankt Hans bålet

Madplan for uge 26:

Mandag: Hakkebøffer med kogte nye kartofler og majskolber med smør og salt. 

Tirsdag: Stegt kylling, melon, forårsløg og ingefær på ris. Dertil kogte edamamebønner med salt og citron.

Onsdag: Frikadeller med kartoffelsalat og traditionel broccolisalat.

Torsdag: Culottesteg med ovnbagte nye kartofler og cremefraiche dressing. Dertil en salat med alt godt fra haven 🙂 (Martin afslutter sidste eksamen på dette semester, så der skal serveres lidt ekstra lækkert mad denne aften)

Fredag: Rester eller rugbrød og spejlæg. 

Lørdag: Frisk pasta vendt med kylling, broccoli og fløde. 

Søndag: Hjemmelavede stjerneskud.

13499480_10155505459508084_2000712389_o
Hun suger solen til sig – præcis som sin far <3

//Regine Elisabeth