Kategori: Madplan

Madplan uge 42

Ja, herhjemme er der ingen efterårsferie i næste uge, men mon ikke vi får mulighed for at holde tidligt fri en dag og alligevel dele lidt af jer andres feriestemning i de kommende hverdage. I weekenden lavede vi et fint græskar, som nu står på altanen og hygger. Derudover har vi bare slappet af, haft besøg af besteforældrene og været en tur i skoven.

Madplan uge 42

Mandag: Tærte med laks, frisk spinat og mini mozzarella.

Tirsdag: Frisk pasta med broccoli, bacon og kylling vendt i fløde.

Onsdag: Kartoffelsalat med ovnbagte krydrede kyllinge overlår. Dertil salat af rucola, avokado, snackpeber og mozzarella.

Torsdag: Rester 

Fredag: Gode bøffer med selleripommesfrites og aioli. 

Lørdag: Pizza med krydrede oksekødsklumper, majs og løg.

Søndag: Æggepandekager med røget laks, avokado, frisk spinat og creme fraiche. 

Billeder fra weekenden

 

Elskede L ♥

Et sjældent syn når man har et barn på knap 3. Men det hænder 🙂

 

Mit skønne og luftige gulerods-grydebrød blev nydt søndag morgen. Find opskriften HER.

//Regine Elisabeth

 

 

Madplan uge 25


Agurker fra svigerfars drivhus 

Vi går en fantastisk uge i møde her hjemme. Martin har både fødselsdag og bliver Cand. Merc. Økonomistyring. Jeg glæder mig ubeskriveligt meget til at fejre ham. Flere års hårdt arbejde er endelig ved at være slut og han fortjener virkelig at blive forkælet og fejret. Nu kan vi rigtigt begynde at se frem til vores USA tur og bruge aftnerne på at planlægge, undersøge og ellers bare nyde vores fælles ”frihed” uden projekt, eksamensforberedelse osv. Det bliver herligt.

Madplan uge 25

 

Mandag: Spise på restaurant. Vi skal fejre at Martin endelig afslutter sin kandidat i økonomistyring! ♥

Tirsdag: Vega-tærte med broccoli, spinat, tomat og løg.

Onsdag: Ovnbagt svinemørbrad med rodfrugter, nye kartofler og friske krydderurter.

Torsdag: Rester eller rugbrød med kartofler, mayonnaise og purløg.

Fredag: Grillet flat iron steak med hjemmelavet kartoffelsalat.

Lørdag: Kylingefrikadeller med pastasalat.

Søndag: Kyllingefrikadeller fra lørdag med flødestuvet spidskål og små nye kartofler.


Sommerhygge med julemusik ♥

Min gamle Pilea plante giver så mange fine aflæggere. 

Vores køkkenhave hos mine svigerforældre står så flot og grøn. 

Søndags morgenmad ♥

Neglelak af vandfarver – det var et hit 🙂

 

//Regine Elisabeth

Madplan uge 24

En dag i ugen, så jeg en helt fantastisk dokumentar film på DR’s hjemmeside. Den handlede om en ældre svensk mand, som kan heale. Det var i sig selv var ret fantastisk at se, men hans livssyn, respekt for mennesker og hans tro på det gode i livet, var det mest livsbekræftende og skønne i denne dokumentar. Jeg vil virkelig opfordre jer til at sætte jer og se den og nyde hans søde væsen – uanset om man tror på healing eller ej. Skøn beretning, som absolut skal nævnes her på bloggen. Dokumentaren tager 1,5 time og hedder ”Manden med de magiske hænder”. Klik HER for at se den. Jeg vil bestemt snart sætte mig og se den igen. ♥

Madplan uge 23

Mandag: Andebryst med nye kartofler, pandesovs og salatrester fra weekenden.

Tirsdag: Ostesuppe med porrerringe og croutoner. Jeg bruger altid den HER opskrift fra Karolines køkken. Den smager vildt godt.

Onsdag: Boller i Karry med en salat af æblestykker, rucola, spidskål og en syrlig dressing til. 

Torsdag: Rester fra mandag-tirsdag. 

Fredag: Fried rice med ærter, gulerodstern og svinekødsstykker. Her skal resten af risene fra onsdag bruges, og hvis der er kødboller tilbage, bruges de istedet for nyt svinekød.

Lørdag: Hel kylling i stegepose, kogte nye kartofler og dampede asparges Jeg laver næsten altid kyllingen med masser af timian, rosmarin, citron og smør.

Søndag: Tacoskaller eller pandekager med kylling fra lørdag. Kyllingen steges kort på panden sammen med rød karry pasta. Dertil forskellige grøntsager, salat og cremefraiche. 


Ugen der gik …

Scrabble ♥ Vi nyder, at specialet er afleveret. 

Kyllingespydene som var på madplanen i sidste uge, blev byttet ud med pandestegt kyllingebryst med frisk rosmarin og salvie – Grilmesteren var ikke hjemme 🙂 

Sommerferieeeeeee. 4 ugers roadtrip i sydstaterne i USA. Juhuuu. Vi kan ikke få armene ned! Der kommer snart er opslag med rejserute osv. 

Et kig ned i vores stue fra vores repos. Sofabordet er sammensat af de fineste vinkasser.

Oliventræet på altanen ♥

//Regine Elisabeth

Madplan uge 23

 

Min mors hjemmelavede pitabrød blev hentet op fra fryseren, da hun og min søster kom på uventet besøg.

 

Madplan uge 23

Tirsdag: Oksekødspølser med frisk pasta vendt med broccoli og fløde.

Onsdag: Grillede kyllingespyd med marinade af citrongræs og koriander. Dertil en spinat salat med feta ost.

Torsdag: Rester eller rugbrød med makrel, tomat og mayonnaise.

Fredag: Fiskefrikadeller med nye kartofler og persillesovs.

Lørdag: Wok med oksekødsstrimler og grønne asparges vendt i en sause af soya, brun farin, olie, løg og hvidløg. Dertil hvide ris.

Søndag: Fiskefrikadeller på rugbrød med en god remoulade. Gulerods- og snackpeber stænger til.

 


Ugen der gik …

 

Ovnbagt laks, grøntsager, hjemmelavet thousand island dressing og guarkemole til pita.

Min søde lillesøster havde lavet raw-cake med oreo, karamel og chokolade, Mmmh.

Lørdag morgen med havregrød, æg, juice og vandmelon. Nogle gange kan simple ting fra køleskabet blive et hit! 

Lidt proviant til Martin under speciale skrivningen. Det var tiltrængt!

Smukke hjemmestrikkede klude fra min farmor. Alle med et fint motiv ♥

En stille torsdag aften nydes i eget selvskab med koldskål og en flødebolle fra Spangsberg.

Hjemmelavet sund nutella på mandler og chokolade. Se opskriften HER

//Regine Elisabeth

Madplan uge 22

En let og lækker quinoasalat med kylling vendt i en marinade af krydderurter. 

En dejlig ”mini ferie” lakker mod enden. Vi har nydt, at have besøg af kusinerne fra Norge ♥ Nu venter en helt normal arbejdsuge før vi igen kan nyde en forlænget weekend.

Madplan uge 22

Mandag: Kyllingenuggets vendt i quinoa. Dertil pommes af sød kartoffel og ketchup. 

Tirsdag: Kokossuppe med kylling, asparges og nudler. Suppen smages til med bla. ingefær, citrongræs og citron. 

Onsdag: ”Taco” af hjertesalat fyldt med quinoasalat (se øverste billede), en krydret kødsovs og creme fraiche dressing.

Torsdag: Rester eller rugbrød med spejlæg og purløg. 

Fredag: Pizza med klumper af hakket krydret oksekød, cherrytomater, ost og frisk rucola. 

Lørdag: Hakkebøffer med bacon omkring. Dertil kogte nye kartofler og forårsløg stegt på panden. 

Søndag: Tigerrejer med hvidløg, citron og persille stegt i ovnen med friske asparges. Kolde nye kartofler vendt i friske krydderurter og creme fraiche dressing fra onsdag. 

 


 

Smoothies og jordbærtærte fra Kvickly ♥

De tre kusiner hygger sig med at lave fine perleplader. 

Efter kusinernes ønske – Hotdogs til aftensmad ! Mums. 

De fineste orange liljer ♥

Der laves marinade til både kylling og oksekød. Frisk salvie, persille, timian, olivenolie, salt & peber.

//Regine Elisabeth

To-Do liste for april og ugens madplan

Smukke anemoner ♥

To-Do liste – April

  • Købe en junior seng til Luca. Jeg er sikker på, at hun bliver henrykt.
  • Afslutte et enormt spændende selvstudie: Oral Placement Therapy, som handler om mundmotorik og ”spisetræning”. Jeg er så bidt af mit arbejde som børneergoterapeut og nyder at bruge et par aftner om ugen på det!
  • Plante rødløg, hvidløg, dild og basilikum i køkkenhaven – og sætte kartofler.
  • Rejse til Norge med min mor, far og Luca. Martin bliver hjemme og slider med sit speciale i økonomistyring.
  • Nyde påskeferien, hvor der blandt andet skal gemmes små påskeæg på altanen.
  • Sætte mit store gamle danmarkskort op på vores repos hvor vi har kontor. Her vil jeg også lave en opslagstavle af rionet.
  • Se SKAM sæson 4. Den norske ungdomsserie, som faktisk er ganske god. Hehe. Endelig kan sæson 4 ses hver søndag på DR3, fra søndag d. 16 april. 🙂
  • Nyde et glas rødvin med Martin på altanen, de dage hvor solen bryder igennem. Vi har været alt for dårlige til at åbne en flaske rødvin, så vi håber, at vores skønne havemøbler kan hjælpe os lidt på vej.
  • Lave luftige mørke brød med maltmel.
  • Lave hjemmelavet caesardressing til caesar salat.

Dagens morgenbord med yoghurt, friske rundstykker, en spandauer og nybrygget kaffe. Mums!

Madplan uge 15

Mandag: Hjemmelavede nuggets, hvor kyllingestykkerne vendes i æg og knuste totillachips. Dertil ovnbagte rodfrugter og en god mayo rørt med lidt hvidløg.

Tirsdag: Grillede hakkebøffer med pastasalat til. 

Onsdag: Kogt hamburgerryg med små kogte kartofler og opbagt sovs. Dertil kogte ærter. 

Torsdag: Rester eller en rugbrød med sild, karrysalat og æg. 

Fredag: Kødboller i tomatsovs med frisk pasta og basilikum.

Lørdag: Denne pizza med friske cherrytomater, serranoskinke og rucolasalat. Mmh.

Søndag: Rester og evt. et par grillede pølser. 

Grøntsagerne til ugen gøres klar, så vi hurtigt lave aftensmad i hverdagen. 

Luca hygger sig med HAMA Maxi-sticks ♥

Hjemmelavet påskepynt fra dagplejen pynter så fint på spisebordet! 

// Regine Elisabeth

Madplan uge 14

Lyng, stedmoder, tulipaner og citrontimian. 

Endelig har vi fået købt havemøbler til altanan. Fredagens dejlige solskin fik sat skub i processen og allerede fredag aften kunne vi nyde et glas vin på altanen, mens vi så solnedgangen. Vi endte med at købe noget helt andet, end vi egentligt havde besluttet os for – nemlig et lille loungesæt med en 2-personers sofa, to ”lænestole” og et lille bord. Der var et godt tilbud i JYSK, som vi simpelthen ikke kunne stå for. Vi var dog enige om, at vi ikke ville undvære et almindeligt havebord med stole og fik en fiks idé om at bruge vores gamle plankespisebord, som Martin i sin tid lavede. På den måde kunne vi få begge dele til en hæderlig pris. Vi har ikke stole til spisebordet/havebordet endnu, men holder øje med både brugt og gode tilbud, så den samlede pris ikke bliver over de 2000, som vi havde besluttet os for inden.

Smukke blomster og en buksbom fra Rema 1000. 

Jeg har også fået købt lidt potter og blomster til altanen. Det pynter så meget og giver virkelig noget liv derude. Stigen har stadig sin plads på altanen, men kom til at fylde for meget, når det var slået helt som før. Derfor står den nu med ca. 20 cm mellemrum mellem de to sider og på den anden led. Det ser så fint ud! Grillen skulle selvfølgelig også have sin plads på altanen og heldigvis passede den perfekt oven på min gamle æblekasse og gasflasken kunne lige præcis gemmes væk inde i kassen. Vi er så tilfredse med weekendens ”slid” på altanen og håber på at nyde morgendagens eftermiddagssol i loungesættet med en god kop kaffe i hånden.

En ”grillskjuler” og den gamle stige med ny funktion. 

Ingen søndag uden en ny madplan. Mine forældre kom til morgenmad idag kl. 10 og vi nåede akkurat at få handlet til ugen, da vi skulle ned efter rundstykkerne. I eftermiddag skal jeg have lavet en ny portion mayonnaise, rengøre salat og grøntsager til ugen og have bagt et godt grydebrød til vores aftensmad – lammepølser med salat og grydebrød. Jeg har købt nogle valnødder, som jeg vil komme i brødet. Mums 🙂

Madplanen uge 14:

Mandag: Kyllingelasagne med squash, gulerødder, spinat og tomatsauce. Bechamelsoven byttes ud med hytteost. Salat af rodfrugter, babysalat og feta.

Tirsdag: Stegte nudler med forårsløg, champignoner, rød peber og gulerødder. Det hele vendes i en sovs af soya, sesamolie og sukker.

Onsdag; Boller i karry med brune ris, æbletern og peanuts.

Torsdag: Rester eller rugbrød med makrel, æg og karse.

Fredag: Dahl med sorte linser. Dertil hvide ris, fladbrød og salat. (Jeg glæder mig så meget til at lave denne ret. Jeg har spist Dahl-bhat i Nepal utallige gange og ELSKET det – men aldrig selv lavet det!)

Lørdag: Gyros (tykkere fladbrød) med kødboller fra onsdagens boller i karry, tomat, agurk og en cremefraiche dressing.

Søndag: Denne tomatsuppe med pasta og brød.

 

Gummistøvler og en minikost – Luca nyder ”altanlivet”. ♥

Den gamle stige pynter på altanen. 

Så kom krydderurterne ud på altanen. Jeg håber de klarer den!

To stole som denne og en lille sofa – ren nydelse ♥

//Regine Elisabeth

Madplan uge 13

Jeg glæder mig til at de smukke lilla tulipaner blomstrer.

Igår fik vi gjort drivhuset helt rent og fri for ukrudt. Vi fik udvidet vores kartoffelbed, så der er plads til både majs og artiskokker ved siden af i år. Jordbærbedet blev også luet og vores lange stål kasser til altanen blev hentet op og fyldt med jord. Nu mangler vi at lave yderligere to højbede og blande alt jorden i højbedene med spagnum. Vi venter selvfølgelig lidt med at så, men vi skal snart have kartoflerne i jorden. Jeg glæder mig til at nattefrosten er væk, så jeg kan få krydderurterne på altanen! Jeg er begyndt at forspire majs og artiskokker i stuevinduet. Derudover har jeg plantet spiret ingefær og bunden af en bladselleri. Jeg er spændt på om det lykkes.

Altankasserne gøres klar med jord og krydderurter fra sidste års. I lerkrukken har jeg sat ingefær, som skal stå i stuevinduet og suge lys og varme.

Vi er så småt ved at have fundet et havemøbelsæt til altanen. Vi er enige om, at det ikke skal være dyrt, fordi vi sikkert vil have et større bord, når vi ikke skal nøjes med altanen længere 🙂 Derfor har vi fundet et sort non-wood havemøbelsæt med fire stole i JYSK, til mindre end 2000 kr. Det er absolut ikke mit ”drømme” sæt, men til gengæld ganske fint til prisen. På den måde bliver der også lidt ekstra til potter, blomster, bænk osv. til altanen. 🙂

Madplan uge 13

Mandag: Skinkesnitzler med smørstegte små kartofler og ærter.

Tirsdag: Spagetti og kødsovs. Dertil bønnesalat med rødløg og fetaost. 

Onsdag: Frikadeller og kartoffelsalat fyldt med friskhakket persille. 

Torsdag: Rester eller 

Fredag: Kyllingebryst fyldt med hvidløgsost og frisk spinat. Ovnbagte broccolibuketter med parmesan.

Lørdag: Ovnbagt laks drysset med sesamfrø. Dertil brune ris og pandestegte rosenkålsblade. 

Søndag: Grillede lammepølser med salat og hjemmebagt grydebrød. 

Strikkede karklude og meditation ♥ 

//Regine Elisabeth

Madplan uge 12

Nye friske krydderurter fra Netto – Salvie, rosmarin, timian og purløg. De dufter herligt. 

Weekend har været fyldt med besøg hos familie og venner – både fest og kaffebesøg. Sikke herligt! Vi har også haft tid til at nyde lørdagens sol på altanen og bage Meyers rundstykker – som jeg længe har glædet mig til at bage. Jeg var desværre meget skuffet over resultatet. For det første krævede de utroligt meget hæve tid og æltning. For det andet så blev de slet ikke så luftige og ”crispy”, som jeg havde regnet med. Det blev til nogle rigtig gode boller – (tungere og blødere end rundstykker) og det var jo slet ikke det jeg forventede. Øv. Ugens madplan kommer med billeder fra weekendens timer herhjemme ♥

Meyers ”gode boller” – ihvertfald ikke rundstykker 🙂

Madplan uge 12

Mandag: Scrampled æg vendt med rejer og purløg. Dertil ristet rugbrød med smør. 

Tirsdag: Tunfrikadeller med frisk pasta vendt i smeltet smør og salvie. 

Onsdag: Tærte med broccoli, bacon, feta og pinjekerner. Dertil lune radiser.

Torsdag: Rester eller rugbrød med ost og et blødkogt æg.

Fredag: Bøf med polenta pommes. Dertil pandestegt spidskål. 

Lørdag: Kylling i sennepssovs og ovnbagte kartofler.

Søndag: Salat med kylling, revne rodfrugter, feta og grønne linser.  

Der drikkes kaffe i solen på altanen, mens ugens tilbud kigges igennem.

En times afslapning! 

Fingrene vaskes og peeles. Det var lige, hvad vores tørre hænder trængte til. 

Søndag morgen med levende lys ♥

//Regine Elisabeth

 

Madplan uge 11

Smukke blomster fra søde venner ♥

Så er halvedelen af marts allerede gået og det er blevet tid til en ny madplan. Jeg ved ikke hvorfor, men ugens madplan er blevet fyldt med en del mormormad såsom frikadeller, tarteletter, og bøfsandwich med brun sovs. Vi elsker virkelig den type mad, men plejer at lave lidt bedre ligevægt mellem sunde retter og mere usunde retter.

Madplan uge 11

Mandag: Grydestegt kylling (hel) med kogte kartofler og broccolipure med hvidløg, citron og cremefraiche. 

Tirsdag: Bøfsandwich med brun sovs, rødbeder og hjemmelavede ristede løg.

Onsdag: Tarteletter med rodfrugtsalat af gulerod, beder og rucola salat.

Torsdag: Rester eller rugbrød med spejlæg.

Fredag: Sandwich med frikadeller og rødkål.

Lørdag: Tigerrejer med chili og hvidløg. Dertil frisk pasta vendt i pesto og cherrytomater.

Søndag: Biksemad med frikadeller fra fredag. Dertil tomatsalat med frisk mozzarella.

Dagens eftermiddagsmad. Mandelcookies, ananas og kaffe!